Som leder af brugerundersøgelser vil jeg altid være den første til at argumentere for, at erfarne forskere på fuld tid er den bedste måde, hvorpå en virksomhed kan udnytte styrken ved UX-researchmetoder. Når det er sagt, er virkeligheden også en faktor – ikke alle virksomheder og organisationer har disse ressourcer til rådighed, og ikke alle ledelsesteams er overbeviste om, at det er værd at gentænke teamstrukturen og tilføje stillinger til forskere.
Det betyder, at ikke-forskere ofte overlades til at udføre research uden rigtigt at vide ret meget om UX-researchmetoder eller brugerundersøgelser generelt. Bare fordi du har studeret UX-design eller noget andet relateret til brugeroplevelsen, betyder det ikke nødvendigvis, at du ved, hvordan man udfører pålidelige brugerundersøgelser.
Hvis det er dig, har du måske allerede googlet løs efter ting som bedste praksis for brugerinterviews, men jeg er her for at fortælle dig, at:
1) Der findes rigtig mange metoder til brugerundersøgelser, og researchværktøjskassen indeholder meget mere end interviews, og
2) Valget af den rigtige metode til dine UX-researchmål er en afgørende faktor for, om din research bliver relevant og handlingsanvisende.
Nedenfor gennemgår jeg en oversigt over metoder til brugerundersøgelser, og hvilke typer researchspørgsmål de egner sig bedst til. Du vil bemærke, at jeg overordnet går ind for en tilgang med blandede metoder, hvilket betyder, at du finder både kvantitative og kvalitative metoder, så du kan sikre dig, at du har det rigtige værktøj til hvert researchmål.
Den gode nyhed er, at du vil opdage, at brugerundersøgelser involverer mange af de samme begreber, som man lærer, når man studerer UX-design eller brugeroplevelse, så selvom der er meget at lære, starter du sandsynligvis ikke helt uden forudsætninger. Lad os komme i gang!
Definér dit researchmål, før du vælger en metode til brugerundersøgelser.
At formulere gode researchspørgsmål er det første skridt i arbejdet med gode brugerundersøgelser, og det er umuligt at være sikker på, at du vælger de rigtige UX-researchmetoder, hvis du ikke specifikt har defineret, hvad du forsøger at lære.
Brugerundersøgelser adskiller sig fra akademisk forskning på den måde, at dit mål sandsynligvis ikke blot er gradvist at opbygge en intern vidensbase. Du vil lære om dine brugere så effektivt som muligt, så du kan træffe vigtige designbeslutninger for dit websted eller produkt. Når du definerer dit researchspørgsmål, bør du derfor spørge dig selv:
Hvad har jeg brug for at lære om brugerne for at kunne komme videre med dette projekt, denne funktion osv.?
Det er ud fra svaret på dette spørgsmål, at du vælger de rigtige researchteknikker.
Gode spørgsmål til brugerundersøgelser søger at besvare de specifikke spørgsmål, du har brug for at få afklaret for at kunne komme videre med dit arbejde. De bør også udfordre dine interne antagelser. “Kan brugerne lide dette layout?” er mindre nyttigt end "Kan brugerne navigere vellykket i dette layout?"
Dine researchspørgsmål kan være fokuseret på brugervenlighed, som i eksemplet ovenfor, eller de kan være mere generelle. For eksempel: "Hvilke uafklarede problemområder har vores brugere?"
Et mere eksplorativt researchspørgsmål kan hjælpe dig med at generere idéer til dine brugerpersonas, dit kunderejsekort, din plan for servicedesign eller din produktkøreplan.
Uanset om du udfører research for at generere idéer eller for at evaluere bestemte aspekter af dit eksisterende tilbud, er det afgørende at kende dit mål, før du vælger metode.
Oversigt over almindelige metoder til brugerundersøgelser og de researchspørgsmål, de besvarer
Godt – du ved, hvad du gerne vil vide. Det næste skridt i arbejdet med vellykkede brugerundersøgelser er at vælge dine metoder til brugerundersøgelser med omtanke. Antag ikke, at du bare skal tale med brugerne eller udsende en hurtig spørgeskemaundersøgelse. Researchværktøjskassen er stor, og det er der en god grund til: Hver metode giver et lidt anderledes perspektiv og har sine styrker og svagheder i forhold til, hvilke typer indsigter den kan give. Lad os komme i gang.
Brugervenlighedstest: en afgørende evalueringsmetode i enhver designproces
Brugervenlighedstest er en almindelig metode til brugerundersøgelser, og det er der en god grund til – det er den mest direkte måde at kontrollere, om et bestemt brugerflow eller en bestemt funktion er intuitiv for dine brugere. Brugervenlighedstest resulterer næsten altid i en liste over problemer samt tilhørende potentielle løsninger, der kan forbedre brugeroplevelsen.
Brugervenlighedstest kan udføres i realtid med testdeltagere (dette kaldes normalt modereret test), hvor I sidder sammen, mens du ser brugerne forsøge at gennemføre opgaver og forløb. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Når det er sagt, er umodereret testning ofte den mere praktiske løsning, fordi du kan bruge platforme som usertesting.com til at screene efter relevante brugere, som derefter gennemfører brugerflows på deres egen tid, hvorefter du står tilbage med optagelser, der kan analyseres. Det betyder, at du undgår at skulle planlægge tid med testdeltagere, og at du hurtigere får de brugervenlighedssessioner, du har brug for.
Bemærk: brugervenlighedstest er en evaluerende researchmetode, hvilket betyder, at den bruges til at forstå effektiviteten af noget, der findes i dit nuværende produkt, en konkurrents produkt eller en fungerende prototype. Hvis du ønsker at generere nye idéer, bør du se ud over brugervenlighedstest efter en metode – mere om det senere.
Have an account? Log In
Brugerinterviews: nuværende og potentielle brugere
Interview er en anden meget almindelig metode inden for brugerresearch, og det er der god grund til – det er en fremragende måde virkelig at dykke ned i brugernes holdninger, motivationer, udfordringer og adfærd på. Interview kan foregå ansigt til ansigt eller virtuelt, og de giver dig mulighed for at lære brugerne holistisk at kende baseret på langt mere end deres interaktion med dit brand.
Interview er en god metode at vælge, når du leder efter indsigter om mennesker snarere end svar på spørgsmål om brugervenlighed. For eksempel:
- Hvad motiverer brugerne til at bruge dine konkurrenters produkt?
- Hvad er frustrerende ved dit produkt?
- Hvilke ubesvarede problemstillinger har din målgruppe stadig, på trods af alle produkterne på markedet?
Bemærk: mange omtaler interview som at tale med brugere, som om det var en uformel affære. Sandheden er, at interview er en videnskab, og det er bedst at sætte sig ind i bedste praksis for at sikre, at du gennemfører interview, der giver pålidelige data.
Sekundær research: en kvalitativ metode, når dataene allerede er indsamlet
Fald ikke i den fælde at antage, at du altid har brug for at generere nye data: ofte findes der allerede masser af data, som du kan analysere! Hvis du for eksempel arbejder i en virksomhed med en app til vægttab, kan du lære meget om værdiforslagene og frustrationerne ved dit produkt og dine konkurrenter ved at se på anmeldelser i App Store og kommentarer på sociale medier.
Når du laver sekundær research, så spørg dig selv:
Hvor taler folk om brands inden for vores område?
Lav en plan for systematisk at finde og analysere det, der allerede findes, så du kan forstå mere om dit brand – og dine konkurrenter – fra brugernes perspektiv.
Spørgeskemaundersøgelser: en klassisk kvantitativ metode, når du har brug for en fornemmelse af omfanget
Spørgeskemaundersøgelser kan blive brugt for meget eller for lidt, fordi deres reelle værdi ikke altid er helt forstået. Tommelfingerreglen er denne: Spørgeskemaundersøgelser er mest nyttige til at besvare enkle spørgsmål om brugernes holdninger og adfærd, hvor kvantitativ betydning er vigtig.
Det betyder, at du næsten helt sikkert får mere dybdegående og fyldigere indsigter om din målgruppe gennem metoder som interview – men nogle gange har du virkelig brug for at vide, hvor overbevisende bestemte ting er målt i tal.
For eksempel: 75 % af vores superbrugere bruger et andet produkt for at kompensere for manglende funktioner i vores. Det er ikke en indsigt, du kan få fra et udsnit på 15 brugerinterview, men den kan være virkelig nyttig, hvis du forsøger at prioritere en plan for funktionalitet.
Ligesom interview er det en sand videnskab at skrive et spørgeskema. Der er en udbredt misforståelse af, at et spørgeskema er et uformelt spørgeskema, og at alt er i orden, så længe brugerne forstår dine spørgsmål. Det er langt fra sandt, og det er vigtigt at sikre, at du kender bedste praksis, når det gælder formulering af spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser og fortolkning af data fra spørgeskemaundersøgelser.
Hvad angår det praktiske, kan du oprette spørgeskemaundersøgelser, der er indlejret på dit website eller i dit produkt, hvis du gerne vil have indsigter om dine egne brugere. Hvis du leder efter indsigter fra din målgruppe generelt og ikke specifikt dine brugere, kan du bruge platforme som SurveyMonkey til at oprette online-spørgeskemaundersøgelser og købe svar fra relevante deltagere.
Koncepttest: en metode til idéfasen i designprocessen
Koncepttest er en oplagt brugerresearchmetode, når et team arbejder på noget nyt. Hvis du har en idé til en funktion eller en videreudvikling af et produkt, kan du bruge koncepttest til at finde ud af, om den faktisk imødekommer brugernes behov, og samtidig få en fornemmelse af, hvordan brugerne generelt reagerer på dit koncept. Det kan hjælpe dig med at beslutte, om din idé er værd at forfølge, og samtidig give dig konkrete indsigter i, hvordan du kan føre din nye idé ud i livet.
Det fungerer ved, at du viser brugerne et estimat af din nye idé: Det kan være alt fra nogle få slides med visuelle elementer, der beskriver din idé, til en funktionel prototype. Du stiller spørgsmål for at fastslå deres reaktioner og holdninger og analyserer derefter dataene fra flere forskellige brugere.
Kortsortering: alt, hvad du har brug for til din informationsarkitektur
Kortsortering er en gennemprøvet kvalitativ metode, der hjælper dig med at forstå, hvordan dine brugere eller din målgruppe opfatter, ordner og grupperer forskellige begreber. Denne type kvalitative data giver uvurderlig indsigt i informationsarkitekturen i et digitalt produkt.
Metoden fungerer ved, at forskningsdeltagere bliver bedt om at gruppere og kategorisere kort med ord eller emner på sig, og den kan gennemføres enten virtuelt eller fysisk.
Lad os for eksempel sige, at du er UX-designer og arbejder med at organisere værktøjslinjen i en fotoredigeringsapp. I dette tilfælde skal du træffe beslutninger om, hvilke redigeringsværktøjer der skal grupperes sammen. En kortsorteringsøvelse kan hjælpe dig med at forstå, hvilke redigeringsværktøjer din målgruppe eller dine brugere forbinder med hinanden, og hvorfor.
Med disse oplysninger kan du opbygge en mere intuitiv værktøjslinje, hvor brugerne lettere kan finde de forskellige funktioner, de har brug for, når de redigerer et foto.
Deltagelsesbaseret design: en kvalitativ metode til at give din designproces nyt liv
Deltagelsesbaseret design er en forskningsmetode, hvor vi ændrer vores tankegang og betragter vores brugerbase som partnere i design- og produktudviklingsprocessen. Brugerne får som regel kunst- og håndværksmaterialer eller blot skriveredskaber og bliver bedt om at ‘designe’ deres ideelle oplevelse.
Hvis du for eksempel arbejder på en webplatform, der hjælper små virksomheder med at administrere deres økonomi, kan du gennemføre en session med deltagelsesbaseret design, hvor brugerne designer deres ideelle startside.
Medmindre du bygger en platform til designere eller produktchefer, vil dine brugere næppe give dig faktiske funktioner eller designkoncepter i din session med deltagelsesbaseret design. Formålet med denne forskningsmetode er dog at give dig en fornemmelse af, hvad der generelt er vigtigt for dine brugere, hvad din nuværende platform mangler, og så videre. Vær meget opmærksom på hvorfor deltagerne placerer forskellige elementer i deres kreationer, da det er de relevante data, der skal analyseres senere.
Fokusgrupper: klassisk, men gå forsigtigt frem
Fokusgrupper er en kontroversiel forskningsmetode, fordi deltagerne i en gruppediskussion har en tendens til at påvirke hinanden. Uden meget dygtig moderering risikerer en fokusgruppe at udvikle gruppetænkning—hvor deltagerne formulerer sig på en måde, der i højere grad opfylder deres sociale behov for accept end afspejler deres virkelige tanker og oplevelser. Derfor vælges deltagelsesbaseret design eller 1:1-forskningsmetoder ofte i stedet, når det gælder brugerundersøgelsesmetoder.
Den primære fordel ved en fokusgruppe er muligheden for at indsamle data fra flere deltagere på én gang. Hvis du vælger at gennemføre en fokusgruppe, skal du sørge for at genopfriske de bedste metoder, så du kan moderere den på en måde, der giver dig de bedst mulige data på trods af dens begrænsninger.
Kundefeedback: inddrag andre hold i din designproces
Når du beslutter, hvilken brugerundersøgelsesmetode du vil anvende ud fra dine mål, må du ikke overse de brugerdata, du allerede har! Hvis din virksomhed eller organisation har et salgs- eller kundesupportteam, har du sandsynligvis allerede en guldgrube af intern feedback, der kan være relevant for dine forskningsmål.
Ofte mærker og kategoriserer kundevendte hold kundefeedback baseret på emner. Det bedste, du kan gøre, er at henvende dig til en kollega i salg eller support, forklare dine forskningsmål og idéudvikle over, hvilken brugerfeedback der kan være relevant. Generelt har disse hold feedback på alt fra generelle holdninger til specifikke funktioner.
More Articles
A/B-test: den kvantitative metode, der overgår dem alle
CX-, markedsførings- og produktteams har ofte spørgsmål om brugernes præferencer. Du kan have to konkurrerende idéer til alt fra tekst til den måde, en specifik funktion fungerer på. Når du står i denne situation, bør du altid overveje A/B-test.
A/B-test er en forskningsmetode, hvor du udsender to forskellige versioner af noget, ideelt set med kun én vigtig forskel eller variabel mellem dem, og derefter ser på, hvilken der klarer sig bedst ud fra dine vigtigste målepunkter.
Hvis du for eksempel arbejder på et mediewebsted, hvis primære KPI er klikrate (CTR), vil du måske teste to forskellige opfordringer til handling (CTA'er), der fører brugerne fra én artikel til den næste. Du ville tilfældigt udsende to versioner af dit websted til lige mange brugere, hver med en forskellig CTA. Til sidst ville du sammenligne: Hvilken version af CTA'en gav flest klik? Det ville blive den vindende variant i din A/B-test, som du derefter ville udgive til alle dine brugere.
Den største fordel ved en A/B-test frem for mere kvalitative forskningsmetoder hænger sammen med, at den giver kvantitative data: Du kan opnå statistisk signifikans og vide med sikkerhed, hvilken af de versioner, du tester, der påvirker dine vigtigste målinger på den mest positive og betydningsfulde måde.
Bemærk: Selvom A/B-test giver dig en grad af sikkerhed, der kan være meget fordelagtig ved vigtige produktbeslutninger, skal du huske på, at A/B-test er dyrt i den forstand, at dine udviklings- og designteams faktisk skal implementere to versioner af noget. Derfor bør du reservere A/B-test til beslutninger med høj risiko og bruge andre metoder, såsom koncepttest, når der er mindre på spil.
Dagbogsundersøgelser: Lad ikke en god eller dårlig oplevelse påvirke dine data
Dagbogsundersøgelser er en kvalitativ forskningsmetode, der bliver mere og mere populær, hovedsageligt fordi den giver dig en bedre fornemmelse af, hvordan din målgruppe opfører sig over en længere periode.
Lad os lige spole tilbage et øjeblik: Kvalitative metoder som brugerinterviews er uvurderlige, men de har en alvorlig begrænsning, fordi du ved et interview med en bruger får et øjebliksbillede af brugerens selvopfattelse og oplevede adfærd, som ofte påvirkes af nylige oplevelser. Hvis du for eksempel interviewede mig om mine oplevelser med at bruge en parkeringsapp, og det netop i morges tog mig mere end 20 minutter at finde en plads, og jeg blev opkrævet for meget – ja, så kommer det til at påvirke, hvad jeg fortæller dig, selvom de fleste af mine tidligere oplevelser var positive.
Her kommer dagbogsundersøgelser ind i billedet.
Ved dagbogsundersøgelser udfylder forskningsdeltagere spørgeskemaer eller deltager i periodiske interviews flere gange i løbet af en given periode. Hvis vi holder fast i temaet med parkeringsappen, kan dine deltagere i en relevant dagbogsundersøgelse udfylde en spørgeskemaundersøgelse to gange om dagen i 10 dage om deres parkeringsoplevelser morgen og aften. På den måde mindsker du problemet med, at én god eller dårlig dag skævvrider dine data om brugerne.
At integrere brugerforskningsmetoder i dit produkt- eller designarbejdsgang kan virkelig påvirke din bundlinje.
Hvorfor stole på intuition, når det handler om ting som brugeradfærd, informationsarkitektur, mentale modeller og præferencer, når du kan vide det med sikkerhed? Brugeroplevelsesforskning giver indsigt i, hvad der sker i den virkelige verden, og gør det mere sandsynligt, at dit arbejde og andre interessenters arbejde lykkes.
Uanset om du arbejder med kundeoplevelser, er produktchef, UX-designer eller er en del af marketingteamet, vil du sandsynligvis få gavn af at integrere en brugerforskningsmetode i din arbejdsgang. Start med at bruge evaluerende forskningsmetoder som brugervenlighedstest til at se på dine nuværende arbejdsgange fra brugerens perspektiv, og byg videre derfra.
Min rejse mod at blive leder af brugerforskning begyndte præcis sådan. Jeg startede med at integrere brugerforskningsmetoder i mit arbejde som produktmarketingchef, og så – ja, det er en professionel kærlighedshistorie til en anden gang.
Hvis du virkelig vil opnå flere færdigheder inden for brugerforskning ud over denne oversigt, anbefaler jeg helhjertet bogen Lige præcis nok research af Erika Hall. Selvom denne bog alene ikke gør dig til en fuldt uddannet brugerforsker, lærer du meget mere om bedste praksis, der kan øge pålideligheden og effektiviteten af dit arbejde.
Du kan også overveje en række onlinekurser og andet indhold, herunder dem, der tilbydes af Nielsen Norman Group, eller Interaction Design Foundation.
En sidste ting – glem ikke at tilmelde dig CX Lead-nyhedsbrevet, som er en konstant strøm af handlingsanvisende tips til at integrere brugerens stemme i alt, hvad du gør. God fornøjelse med brugerforskningsarbejdet!
Relateret læsning: De bedste A/B-testværktøjer til datadrevne eksperimenter
